Hundetræning - Søvind og Omegns Jagtforening

Gå til indhold

Hundetræning

Aktiviteter
Hundetræning i Søvind- og omegns jagtforening.
Introduktionsaften til hundetræning

Marts starter vi hundetræning. Er det noget for dig, så læs videre.
Træning afholdes 10 onsdage med start i marts.
Mødedato: marts se aktivitetskalender/kalender
Mødested: Klubhuset
Mødetidspunkt kl. 1800 de første tre gange og herefter kl. 1830.

Første gang afholder vi orienteringsmøde for deltagere med hvalpe/unghunde samt nye deltagere med øvede hunde.
HUSK denne aften er uden hund.
Vi gennemgår kursusforløbet således at alle får mulighed for at vurdere om de vil tilmeldes eller ej.

Har du spørgsmål eller er i tvivl om, hvilken klasse du skal tilmeldes i,
så kontakt Lars  tlf. 54554700. Mail Lars


Vi udbyder træning i 3 klasser.

Grundlæggende uddannelse af jagthunden.
 
For hvalpe og unghunde tilbydes træning i de grundlæggende elementer i lydighed og opstart på apportering.
Vi øver kontakt med føreren, at gå pænt i snor, dvs. at følge føreren uden at trække i snoren, at sidde og blive siddende, at kunne dække og blive liggende.

Træningen er tilrettelagt efter principperne om positiv forstærkning.

Begynder klasse træning.
 
Klassen er for unghunde, der har været på hvalpehold eller lign. og som er kendt med de grundlæggende øvelser.
Vi træner lineføring, sit, dæk og apportering på land og i vand.
Vi træner de øvelser, der indgår i Jægerforbundets apporteringsprøve.

Åben klasse træning.
 
For hunde, der har gået i begynderklasse og kan apportere, tilbydes træning i apportering af hårvildt og fuglevildt på land og i vand.
Der trænes enkeltmarkering, dobbeltmarkering samt hinterbane og skjult afdækning med skud.

For at deltage i træningen skal din hund have en udvidet ansvarsforsikring (check din police), og hunden skal være vaccineret efter gældende regler.  
Vi skal også gøre opmærksom på, at tæver i løbetid ikke kan deltage i træningen.
 
Af hensyn til tilrettelæggelsen af træningen er tilmelding nødvendig.

Tilmelding skal ske på Søvind Jagtforenings hjemmeside. Tilmeldinger
I tilmeldingen skal du anføre hundens race, alder og hvilken klasse, du ønsker at deltage i.
Der er begrænset antal pladser, og optagelse sker efter først-til-mølle princippet.

Prisen for hele forløbet er kr. 450,00 for medlemmer af foreningen og 600,00 for ikke medlemmer.
Medlemskab af Søvind Jagtforening er kr. 120,00 pr. år.


__________________________________________________
Efterårshundetræning.
  
Gør din hund klar til jagten! Afholdes 3 onsdage i august kl. 1800
  
Vi tilbyder igen i år efterårshundetræning for jagthunde, der bliver trænet for både øvede og lidt øvede hunde.
Det primære bliver apportering af vildt, og der bliver afprøvet flere hunde af gangen, så det kræver, at du har nogenlunde styr på din hund.
  
Pris: kr. 150 for alle 3 gange
 
Tilmelding nødvendig af hensyn til vildt
Tilmelding skal ske på Søvind Jagtforenings hjemmeside. Tilmeldinger
Mødested: Klubhuset
Mødedatoer: august se aktivitetskalender/kalender
  
Apporteringskursus.
 
Til dig der lige er startet eller har udfordringer med apportering!
Afholdes 3 onsdage i august kl. 1800
 
Der vil alene blive apporteringer på land og der trænes med dummy.
Der vil blive fokuseret på den enkelte ekvipages udfordringer, og der må derfor påregnes ventetid.
Vi vil præsentere nogle værktøjer som I skal arbejde med hjemme mellem træningsgangene.
Forudsætningen for at deltage er, at din hund kommer på hjemkald.
 
Begrænset antal pladser. Holdet oprettes ved min. 4 tilmeldte.
 
Pris: Kr. 100 for alle 3 gange

Tilmelding nødvendig af hensyn til vildt
Tilmelding skal ske på Søvind Jagtforenings hjemmeside. Tilmeldinger
Mødested: Klubhuset
Mødedatoer: august se aktivitetskalender/kalender
Tilbage til indhold